Bygkornsdrejl og viskestykker

Sidste år havde jeg en trendrest af  hvid 20/2 bomuld på ca 20 cm vidde. Jeg lavde så en trend i lyseblå 20/2 bomuld på 20 cm og bommede de 2 trende i striber.  Et nyt viskestykkeprojekt så dagens lys.

Jeg brugte dels et 20/1 ubleget hør og dels et 16/1 lyseblå hør som islæt.

Jeg valgte en bygkornsdrejl hvor der ikke er lærred mellem bygkornene.

Det har givet nogle super sugende viskestykker. Kvalitetsmæssig er det de bedste viskestykker jeg har vævet, men udseende er ikke helt i top, der er åbne striber, især i de viskestykker med 20/1 hør.

16/1 høren fylder mere.














Nu har jeg igen en trendrest fra en væveprøve i dobbeltvæv, endnu engang skal der væves viskestykker.

Her er trenden 16/2 bomuld og jeg vælger 16/1 hør til islæt.

Jeg vil prøve at tilsætte lærred til bygkornene.










Det kommer der et fint mønster ud af.

Det blev til disse 3 viskestykker.

Jeg har ikke afprøvet dem i køkkenet endnu.














Der skal naturligvis også en lille strop på

Daily Weaverliness

Jeg er med i en gruppe på Weavolution der hedder Daily Weaverliness.
Da jeg ikke ved,  hvad ordet weaverliness betyder, spørger jeg hende der har oprettet gruppen om betydningen.
Hun svarer: "Jeg ved ikke, om det er et rigtigt ord, men jeg bruger det i betydningen noget relateret til vævning - så det kan omfatte planlægning, udformning, spinning, efterbehandling, såvel som trendskæring og vævning".

Jeg synes det er et dejligt ord, prøv at smag på det (det er jo så moderne at smage på noget, bare hør "Smag på P3")

Jeg kan godt lide at lege med ordene, lave ordspil, bruge ordene lidt omvendt, som i "en sølle fejl"

For dem der ikke væver, er det jo en en simpel, ikke betydelig fejl, mens det for væveren kan være en ganske besværlig og betydende fejl.

Efterårsfarver

I sommers investerede jeg i en rammevæv. Jeg købte den af min svigermors veninde, som havde arvet den fra sin mor og ikke havde lyst at bruge den.

På en af de få varme og solrige dage vi havde sad jeg ude i haven og vævede efterårets tørklæde.
               

                                                               

Jeg vævede nogle prøver, som jeg behandlede forskelligt.

Prøven til venstre er ubehandlet, prøven i midten er valket i hånden og prøven til højre fik den store tur i vaskemaskinen ved 60 grader og 1500 omdr. i centrifugeringen.







Jeg valgte at håndvalke det færdige tørklæde.

Det passer perfekt til efteråret

Hjertesuppe

Et sellerihoved blev flækket og det sødeste hjerte dukkede frem

Der blev lavet suppe.

den varmede på en kold dag.

På terrassen er der frugter der varmer

Vævningen er langsom, dog er der snart en ny dug

en sølle fejl

Alle der væver kender suset, når opsætningen af den nye trend er fuldført, pindene der holder topskamlerne fjernet og man placerer sig på vævebænken, griber skytten og træder den første trampe ned, lægger islættet ind, slår sammen, næste trampe, islæt, slå sammen. Alle tramper skal selvfølgelig prøves, inden man kan løfte armene over hovedet og råbe højt  YES, I did it again....... or not.

Søllefejl igen, igen, øv hvor er det surt!

Nogen gange kan man være heldig at man blot har fået søllet en enkelt tråd på et forkert skaft, så kan man vælge, enten at klippe søllen af og binde en ny sølle på det rigtige skaft, rundt om tråden, eller man kan klippe trendtråden helt henne ved frembindingskæppen, trække trendtråden ud af kammen og ud af søllen, binde en ny sølle på det rigtige skaft og så igennem kammen og fæste tråden så langt fremme som muligt, husk her at tråden skal have samme spænding som de andre trendtråde.

rigtig størrelse på sølle-øjet

 Jeg lavede 2 søllefejl på dugen jeg er i gang med, begge var sølning på et forkert skaft.
Jeg har så bundet 2 nye søller på, den ene fungerer perfekt, mens den anden har jeg ikke været helt nøjagtig nok med at lave selve øjet ligesom de søller der sidder ved siden af, så når det pågældende skaft skal sænkes, bliver tråden ikke sænket nok og tråden bliver ikke fanget af islættet. 

her er sølle-øjet for stort

Hvor bredt kan man favne?

Det er ikke fordi jeg vil betegne mig selv som samler. Bortset fra en servietsamling som barn og påklædningsdukker, har jeg kun samlet på sennepsglas, de var hurtig omsættelige i en familie med 4 børn, samlingen voksede betragtelig i takt med at børnene flyttede hjemmefra, det blev faktisk nødvendigt at sende beholdningen på genbrug, da der ikke var plads til flere i skabet.

Ellers har jeg ikke samlet på noget særligt! Altså, det synes jeg jo ikke. Garn, f.eks det kan man da ikke samle på, det skal jo bruges til at væve med. Væve, dem kan man da heller ikke ha' for mange af.

For lidt over et halvt år siden, så jeg en væv i "Den blå avis", den havde en vævebredde på 160 cm. Til en fornuftig pris. Nu har jeg mulighed for at væve en dug til vores spisebord! Tænkte jeg.

Helst i 5-skaftet satin på 2 partier. Ca 1,40 x 4 m; med krymp skal vævbredden være 10% større, altså ca. 155 cm. 10 skafter og 10 tramper.

Jeg købte væven, sælger mener der er 16 skafter, det er jo perfekt, jeg har ikke mere end 8 skafter.

Væven har en historie (det er det jeg kan li' ved brugte væve), Under 2. verdenskrig er det småt med brændsel og der er rationering. På Amager er der et væveri med mekaniske væve, på grund af brændstofmanglen, får man fremstillet 42 håndvæve hos Lervad. Det er så en af dem jeg har købt, K- væven. Den har det mest nuttede emalieskilt, hvid med et blåt K på.

Jeg får fyldt traileren - helt ærligt, det var Allan der bar og pakkede. Hjem med væven, samle den og tælle skafter og tramper. 

• 16 skafter, men kun 10 topskamler
• 8 korte  og 8 lange sideskamler
• 8 tramper

Altså endnu en 8-skaftet væv, men nu med en vævebredde på 160 cm.

Jeg købte noget billigt bomuldsgarn 8/2 hos min lokale garn-pusher og satte op til en dug på  ca 145 cm vævebredde.

Det er på alle måder en stor væv, her kan vi tale om at en brystbom, er en brystbom, og ja, jeg ved godt at jeg ikke er ret høj!



Som man kan se på billedet, er der ikke tale om ergonomisk rigtig arbejdsstilling, når jeg skal træde den yderste venstre trampe ned, samtidig med at jeg skal have islættet ind fra højre.

Jeg vil alligevel beholde væven, den har en klar fordel. Den har udveksling på tøjbommen, så trenden kan spændes helt vildt, perfekt hvis jeg vil væve tæpper eller andre ting, der kræver en stram trend.

en strop er en strop eller..............

Da jeg begyndte at væve, var jeg overbevist om, at viskestykker ville jeg aldrig væve. Spild af tid, var min tanke. Man kan købe 3 viskestykker i Netto for ingen penge, hvorfor så bruge tid på at væve dem selv.

Man har et standpunkt til man tager et nyt!

Mine første viskestykker vævede jeg på det aftenskolehold jeg stadig følger. Vi havde et tema, hvor vi vævede ting til hjemmet. Nå, tænkte jeg, så er det her, jeg skal væve de viskestykker jeg ellers ikke vil væve.

Jeg vævede 4 styk, efter en opskrift der hedder "Keep it simple". Cottolin og hør, dejlig kvalitet.

Viskestykker skal jo gerne kunne hænge. Jeg overvejede et splitsekund at sætte en strop på af et stykke bændel, men helt ærligt, hvor meget pænere ville det ikke være, hvis stoppen matchede viskestykket.

En båndvæv blev sat på ønskesedlen og ja, nu er jeg den lykkelige ejer af en båndvæv. 

Her er min første strop.

Disse viskestykker blev (selvfølgelig) ikke de sidste. Indtil nu har jeg vævet 2 forskellige slags og har et nyt viskestykkeprojekt på vej.

En båndvæv er et smart stykke værktøj, den er nem at have med og man kan sidde i sofaen med den.

Jeg er meget fascineret af de vævninger, som inka-indianerne laver. Der findes en fantastisk væver i Sydamerika, Laverne Waddington, hun er australier og bor i Bolivia. Hun har udgivet 2 bøger om "backstrap weaving". 

Jeg har eksperimenteret lidt med at plukke mønster op på min båndvæv.

 her kan man se hvordan man gør

Udsyn

Jeg er så heldig at bo et sted med åbne vidder. Jeg holder af at se solen stå op om morgenen, når jeg står på badeværelset og børster tænder, spejles solopgangen i spejlet. Jeg kan følge solens gang gennem hele dagen og se den gå ned i vest fra mit køkkenvindue.

I min have går der et rådyr med sit kid og på marken leger harekillinger tagfat. Svalerne bygger reder på loftet (de sviner enormt meget) og flyver lavt, når det skal være regnvejr.

Ligenu er vi på grænsen mellem sommer og efterår, træerne er begyndt at skifte farver, jeg må ud med kameraet og fange øjeblikket, så jeg senere kan bruge det flotte farvespil i en væv.

Selvom det ikke lige er årstiden nu, må jeg berette om en fantastisk solnedgangshimmel jeg oplevede en dag i marts måned: Det var en frostklar dag og når jeg kiggede mod øst var himlen klar og meget blå, jeg lod mit blik glide hen over himlen mod vest og farven gik fra at være klar blå til lysere og lysere blå indtil den nærmest var hvid, før den  skiftede til lysegrå, lysrød/orange og endelig den orange-røde. De farver vil jeg gerne fange og bruge til et stykke vævet tekstil.

Efter jeg begyndte at væve for en 7 - 8 år siden har jeg set på de farver der omgiver os, på en helt anden måde.