søndag den 8. december 2013

Første kursussæson er slut, klar til en ny


Min første sæson som vævelærer er ovre. Det har været en meget spændende oplevelse at få lov til at videregive sin væveviden.
Jeg har jo været forkælet for jeg har bare haft 3 kursister. Der er nu 3 nye vævere der fra start har været engagerede og fulde af gåpåmod. Jeg har nydt det, har haft god tid til at forklare og vejlede. Tid til at finde min måde at undervise på.
Det har givet mod på mere.
2013-03-13 11.33.56 komprimeret

Den 7. januar går det løs igen. Denne gang er der to af kursisterne der gerne vil væve  viskestykker. Hvad mon de andre vil?
Der er ledige pladser, så du kan tilmelde dig her hos Sorø LOF.
Til viskestykker hører naturligvis vævede stropper, så måske skal jeg oprette et lille weekendkursus i båndvævning.

onsdag den 20. november 2013

Bølgende inspiration

Der hvor jeg havde mit barndomshjem, var der vand. Lydene og saltvandslugten er tæt forbundet med barndomsminder. Jeg kunne sidde i timevis og stirre ud på vandet, ren meditation.
Så det kan jo ikke undre at jeg finder inspiration ved havet.

2013-05-26 10.26.42

En bølgende kipper, jeg har vævet den før, dengang helt i hvidt.
Nu blev det en stribet uld trend i blå nuancer og en blå merino-silke blanding som islæt.

2013-11-20 12.32.49
2013-11-20 12.36.24 beskåret

onsdag den 31. juli 2013

Farver farver og farver

Jeg tror jeg har været inde på det før.
Det her med farver.
Nu er det tid igen til en lille snak om farver
Farver og dramatik

Jeg var nok ikke den eneste der så denne himmel for et par aftener siden

væverier

Den er jo bare helt fantastisk.
Nå, men hvad har det med vævning at gøre.
En hel masse.
Det er bl.a  her inspirationen hentes.

Jeg klippede mine gæstehåndkælder af væven i går.

2013-06-06 11.43.36

I dag står den så på afklipning af ender, før der skal siksakkes mellem stykkerne inden den står på ombuk og syning.

Så var det lige jeg stod med en bunke ender

2013-07-31 11.33.52


2013-07-31 11.34.14


mandag den 15. juli 2013

Fra vikleprøve til vævning

Valget var ikke så svært.

Der var to ideer der kæmpede om at vinde.


 Det blev den rød-brune der vandt


onsdag den 10. juli 2013

Striber og vikleprøver og det gyldne snit

Jeg har gang i et gæstehåndklæde-projekt.





Tænkte at lave en lille stibe i lærred.
Men hvordan skal denne stribe være.
Hvor skal det være.

Her er det matematik-nørden nævner udsagnet: "Det gyldne snit".

Der gyldne snit kendes også som det guddommelige snit/forhold og er anvendt mange steder i kunsthistorien, bl.a er der forsket i det af Leonardo da Vinci. Citat fra Wikipedia

Som du kan se af ovenstående, måtte det googles og frem dukker en brugbar formel.

Anvendt på mine gæstehåndklæder kommer jeg frem til at lærredsstriben skal være ca 5 cm bred og ca 8 cm fra top/bund.

Jeg tog garn og karton med op til min garnpusher, hun har "Strik i haven" hele sommeren. Superhyggeligt at sidde og nørkle, mens snakken går og man møder nye mennesker.

Så er det med at få gang i vikleprøverne.



Så skal der vælges!

søndag den 30. juni 2013

Så er det kursustid

Jeg er så glad. Jeg har fået mulighed for at oprette et vævekursus for begyndere.

Det er Mia på Kornloftet der stiller væve til rådighed for mig, så jeg kan få levet min drøm som vævelærer ud.

Skulle der være nogle sjællændere blandt mine læsere, som kunne tænke sig at lære at væve på skaftevæv, eller som kender nogen der kunne, så er der en change her.

Det bliver et overskueligt hold på max 8 personer og det bliver hyggeligt.

Hvis du har lyst til at lære at væve kan du tilmelde dig her

Du kan læse mere her

mandag den 27. maj 2013

Indtryk fra en udstilling

I går var der udstilling af væverier i Viborg.
9 fine projekter fra 9 modige kvinder, som tog udfordringen op og gennemførte S&V's uddannelse til skaftevævere.
De har siden efteråret arbejdet med ideoplæg, farvevalg, binding, prøvevævning og endelig vævning og montering af det færdige arbejde.

Her er nogle foto fra udstillingen. Det var lidt svært at få plads til at fotografere, for der var heldigvis masser af udstillingsgæster.













onsdag den 10. april 2013

Det er jo ikke fordi jeg ikke får vævet

Jeg har bare lige ligget lidt på den lade side, når det gælder blogindlæg.

Jeg er igang med mit crepe-projekt igen.

Kamgarn som trend og Noro-garnet som islæt.

120 cm i kambredde.

Kun 1 til at hjælpe med at bomme, hm, hvad gør den kloge?

Hun be'r sin mand om at lave en "pådragningsknægt"

Et PVCrør - jeg tror det er et nedløbsrør- et brædt og noget reb, så er opgaven løst.

Trenden blev lavet i 3, hver 40 cm bred.
Dette er den rette anvendelse af håndvægte

 Trenden er bommet

Fordelen ved en pådragningsknægt er helt klart at væveren kan bomme i eget tempo. Familieidyllen er intakt.

tirsdag den 19. marts 2013

viskestykker igen igen

Jeg har tidligere omtalt min holdning til hjemmevævede viskestykker, men man har jo et standpunkt til man tager et nyt.

Denne gang er viskestykkerne dog et bestillingsarbejde. (Faktisk mit første  - "kunden" er min søster).

Det har været spændende at lave forskellige udkast som hun kunne vælge imellem. Hun valgte så en stribe/tern som jeg har vævet før i en anden farvekombination.

Jeg valgte den bygkornsdrejl, som jeg brugte i de seneste viskestykker jeg har vævet.



 Intet håndvævet viskestykke uden en specialdesignet strop!

onsdag den 16. januar 2013

Vinterregnbue

Nogen gange ser man et flot og spændende farvespil i naturen.
Som når man en frostklar dag omkring solnedgangstid kigger mod øst og ser en dybblå himmel.  Lader man øjet glide opad henover himlen mod sydvest-vest bliver himlen lysere og lysere og mere turkis inden den bliver næsten hvid og rammer solens genskin på himlen i rosa og lilla toner.


Jeg vil så gerne væve med disse farver.
Har ikke fundet på noget at væve endnu.
Og dog!



Jeg satte dette billed op på Rasminnas Hverdag og fik en dejlig kommentar. "Sådan en slags vinterregnbue"

Så så jeg det pludseligt!


Det er jo lige de farver!

lørdag den 12. januar 2013

Leg med crepe

Jeg har et lille lager med noget Sekku garn fra Noro, som jeg kunne tænke mig at omdanne til stykke vævet tekstil for så at sy et eller andet bærbart.

Hvilken binding skal man så vælge?

Crepe har jeg aldrig prøvet, så det må være det.

Tænker at garnet er et islætsgarn og jeg vil prøve forskellige garntype/farver i trenden, men jeg har svært ved at bestemme hvilke og der er også større frihed til at vælge, hvis jeg bruger Sekku'en som trend.

Det gjorde jeg så! Det første brud på trendtråden kom allerede på trendbordet.

De næste 2 knækkede trendtråde kom inden jeg havde vævet 20 cm. Men så holdt trenden også  den næste meter og så var der lige 3 knækkede tråde på de sidste 20 cm. Så kan man lære det!

Jeg vævede 2 forskellige crepe opbindninger, begge 8 skafter og 8 tramper.
Første opbinding er fra Mastering Weave Structures.
28/2 kamgarn som islæt

Drops Lace som islæt
Den anden opbinding fandt jeg i Varp och Inslag


28/2 kamgarn


Drops Lace

Jeg har rittet lidt for tæt, så der er ikke så stor bevægelse efter vask, som jeg kunne ønske.

Efter vask ser mønstret fra Mastering Weave Structures sådan ud:


Prøverne fra Varp och Inslag har mere struktur
Bagerst 28/2 kamgarn, i midten Drops Lace og forrest er det 28/2 Merinosilk
Jeg har bestemt mig for at arbejde videre med det brune kamgarn. Næste træk bliver en ny prøvevævning med kamgarnet som trend og med en løsere ritning.